Hvem er vi ?

Bo Weber Christensen
f. 18 marts 1956, gift med Inge Ærendal-Mikkelsen

Fra 1990 - 2005 har jeg været beskæftiget i den danske del af verdens største sikkerhedsvirksomhed. Det var her jeg fik min certificerede internationale lederuddannelse, og bestred gennem årene et antal forskellige lederstillinger i virksomheden. De sidste 4 år med forskellige specialopgaver indenfor produktudvikling, markedsføring, konfliktløsning og ”turn arounds” i forskellige driftsenheder.

I efteråret 2005 skiftede jeg så fuldstændig branche, og blev en del af hele boligmarkedet i Alanya og omegn, hvor jeg først var salgs- og service Direktør i en bygge- og konstruktionsvirksomhed, og efterfølgende Driftschef i en service- og administrationsvirksomhed.

Men det stærke ønske om at starte noget selv med det netværk jeg har opbygget, og den efterhånden brede viden om boligmarkedet, og ikke mindst hvordan markedsmekanismerne fungerer i Tyrkiet, er årsagen til at jeg nu sammen med Inge starter Turkey Consulting and Services.



Inge Ærendal-Mikkelsen
f. 29 oktober 1962, gift med Bo Weber Christensen

Med mange år i servicebranchen er min baggrund velfunderet indenfor forskellige serviceydelser. De sidste 15 år i Danmark har jeg været beskæftiget bl.a. som indkøber for et amerikansk selskab, sikkerhedsvagt, livredder, fængselsbetjent og ikke mindst en årrække som portvagt.

I sensommeren 2006 valgte jeg sammen med Bo`s og min fælles datter ( Anne ,nu 16 år) at følge efter Bo til Alanya, hvor vi nu har slået rødder og vi valgte at afvikle vore ting  i Vejle, og satse på Tyrkiet hvor vi føler os meget hjemme.

Jeg kom ret hurtigt ind i samme virksomhed som Bo, og udfyldte her en rolle som kunde/service medarbejder. Ved Bo’s jobskifte primo 2007 fulgte jeg med på deltid, som hjælp til fakturering og kundeservice.

Så med vores fælles baggrund i branchen, føler jeg mig særdeles godt rustet til at kaste mig ud på det dybe, hvor jeg er overbevist om vi hurtigt finder fodfæste.


Vores berettigelse
Gennem snart 3 år kan vi konstaterer at der stadig er alt for meget slinger i valsen. For mange useriøse virksomheder der tilbyder alt mellem himmel og jord, men langt fra lever og til deres løfter og gyldne ord.

Det er her vi gerne vil markerer en klar forskel, være den troværdige samarbejdspartner som leverer varen og er til at stole på. Derfor har vi udvalgt vore samarbejdspartnere med stor omhu, og sikret os så godt som muligt, så vi kan leve op til vores motto om at vi kan gøre en forskel.

Det tyrkiske folk er utroligt venligt, gæstfrit og imødekommende, men deres kultur er nok lige en tand for afslappet, hvilket gør at mange føler sig lidt ladt i stikken, og at tingene ikke sker som aftalt, ej heller til aftalt tid.

Vi vil gerne gøre forsøget med at ændre på dette i Turkey Consulting and Services.